Baggrund og nuværende situation omkring Selahattin Demirtaş fængsling

Udarbejdet af Selahattin Demirtaş’ forsvarere

Udarbejdet af Selahattin Demirtaş’ forsvarere

Baggrund og nuværende situation omkring Selahattin Demirtaş´ fængsling

Udarbejdet af Selahattin Demirtaş’ forsvarere

Selahattin Demirtaş var på et helt afgørende tidspunkt medformand for Folkets Demokratiske Parti (HDP), et venstreorienteret pro-kurdisk politisk parti. Fra 2007 og fremefter var han medlem af det tyrkiske parlament, TBMM. Efter parlamentsvalget den 1. november 2015 blev han genvalgt som medlem af Nationalforsamlingen for HDP, og hans valgperiode sluttede ved parlamentsvalget den 24. juni 2018. Ved præsidentvalget den 10. august 2014 fik Demirtaş 9,76% af stemmerne. Han stillede desuden op ved præsidentvalget den 24. juni 2018 og fik da 8,32% af stemmerne. Han er i øjeblikket fængslet i byen Edirne.

Den 20. maj 2016 vedtog  det tyrkiske parlament en forfatningsændring ved at indsætte en midlertidig artikel i forfatningen fra 1982. I henhold til ændringsforslaget blev parlamentarisk immunitet ophævet i alle tilfælde, hvor anmodninger om ophævelse af immuniteten var sendt til parlamentet inden datoen for vedtagelsen af ​​den pågældende ændring.

Forfatningsændringen berørte i alt 154 medlemmer af  det tyrkiske parlament, herunder 55 fra det største oppositionsparti CHP (Det Republikanske Folkeparti), 55 fra HDP, 29 fra Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP og ti fra MHP (Nationalistbevægelse Parti). På forskellige datoer blev 14 parlamentsmedlemmer fra HDP, inklusive Demirtaş og én fra CHP fængslet i forbindelse med kriminelle efterforskninger af anklager frem mod en efterfølgende retssag.

På uspecificerede datoer inden for den periode, hvor Demirtaş var parlamentsmedlem, blev 31 undersøgelsesrapporter (fezleke på tyrkisk) indsendt til parlamentet med en række anklager. Anklagemyndigheden bad parlamentet om, at få Demirtas’ parlamentariske immunitet ophævet i forbindelse med de anklager mod ham. Den 4. november 2016 blev Demirtaş arresteret i sit hjem og ført bort i politiets varetægt.

Samme dag blev Demirtaş stillet for anklageren i byen Diyarbakır, der straks anmodede  om at varetægtsfængsle Demirtaş for en retssag om medlemskab af en væbnet terrororganisation (artikel 314, § 1, i Straffeloven (“Criminal Code – CC”) og for tilskyndelse til at begå en lovovertrædelse (artikel 214, stk. 1 i CC). Senere samme dag, 4. november 2016, blev Demirtaş stillet for den 2. Dommerret i Diyarbakır og blev fængslet.

Den 2. februar 2017 godtog Diyarbakırs Kriminalret tiltalen mod Demirtas, der blev indgivet af anklagemyndigheden. Samme dag kontaktede justitsministeriet domstolen i Diyarbakir og bad den om at  tage de nødvendige skridt for at flytte mødestedet for retssagen mod Demirtas til en offentligt sikker adresse. Den 22. marts 2017 fandt kassationsretten, på anmodning af justitsministeriet frem til, at en ændring af mødestedet for Demirtas retssag med en begrundelse om, at det er nødvendigt at overføre sagen til Ankaras kriminalret for, at undgå trusler mod den offentlige sikkerhed. Den 6. april 2017 videresendte Diyarbakırs kriminalret sagen til Ankaras kriminalret.

Tiltalen mod Demirtas bestod oprindeligt af 31 sæt anklager eller ‘filer’, som blev samlet under betegnelsen 2016/24950. Tiltalen løb op i 501 sider. Imidlertid bliver flere anklager sammenføjet selv på dette sene trin i sagen. Bevismaterialet stammer stort set fra taler, som Demirtaş havde holdt offentligt i hans egenskab som medformand af det tredje største politiske parti i Tyrkiet. Netop det forhold, at det er blevet fuldt ud muligt at finde korrekte anklager for tilskyndelse og støtte til en forbudt organisation i politiske taler, der er holdt under beskyttelse af ytringsfrihed og respekt for fri deltagelse i demokratiske valg, gør konteksten ekstremt relevant.

Retsforfølgelsen af ​Demirtaş blev mulig på grund af ophævelsen af ​​hans, og 137 andres parlamentariske immunitet den 20. maj 2016. Ophævelsen af parlamentarisk immunitet,  anklager mod- og tilbageholdelse af parlamentsmedlemmer baserede udelukkende på parlementsmedlemernes politiske taler, hvilket har skabt en klar bekymring omkring, at retsstatsprincippet blev ofret for magthavernes politiske formål. Denne bekymring er forstærket af det faktum, at folkeafstemningen i april 2017 – som godkendte omfattende nye præsidentielle beføjelser – og det sidste parlamentsvalg, fandt sted under undtagelsestilstanden (SoE), som blev fastholdt fra “kupforsøget” i juli 2016 og indtil juli 2018. Under undtagelsestilstanden begrænsede et præsidentdekret ytringsfriheden ved at lette lukningen af medier, der er kritiske over for regeringen, og ved at tilbageholde et rekordstort antal journalister. Mange af disse nøddekreter blev gjort permanente af nye antiterrorlove, der trådte i kraft i august 2018, umiddelbart efter afslutningen af ​​undtagelsestilstanden. Der rejses også bekymring på grund af det faktum, at anklagemyndigheden i Demirtaş-sagerne stiler mod domme på mellem 43 og 142 års fængsel. Demirtaş er 46 år, og en sådan dom kan få samme effekt som en livstidsdom, selv under hensyntagen til bestemmelserne om mulighed for tidlig løsladelse.


En specifik bekymring omkring den igangværende tilbageholdelse af Demirtaş opstår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, der konstaterede overtrædelser af artikel 5, stk. 3 (overdreven tilbageholdelse før retssagen), artikel 3 til protokol 1 (at tilbageholdelsen forstyrrede retten til frie valg under betingelser, der sikrer en fri tilkendegivelse af folks vilje) og artikel 18 (indblanding i artikel 5 var med et forkert motiv: ”det forfulgte det dominerende bagvedliggende formål med at kvæle pluralisme og begrænsning af friheden for politisk debat, som er kernen i begrebet demokratisk samfund”). Domstolen fandt, at der ikke var tilstrækkelige grunde til fortsat tilbageholdelse, og at de anførte grunde var formelle. Yderligere understregede Domstolen, at retten til frie valg under betingelser, der vil sikre det frie udtryk for folks mening, nedfældet i A3P1, “er afgørende for at etablere og vedligeholde grundlaget for et effektivt og meningsfuldt demokrati styret af loven”, og at det samtidig med at ytringsfrihed er vigtigt for alle, især er tilfældet for folkevalgte. Derfor kræver indblanding i et opposition medlems parlamentariske ytringsfrihed den største grad af kontrol, og det er derfor vigtigt, at den lokale domstole viser, at de har vejet individets og samfundets konkurrerende interesser som beskyttet af A3P1 på den ene side og korrekt retspleje på den anden side i beslutninger om forlængelse af en varetægtsfængsling. Givet at Domstolen allerede havde fundet en overtrædelse af A5 (3) på grund af utilstrækkelig grund til at fortsætte varetægtsfængslingen, det faktum, at indblandingen i parlamentariske opgaver var særlig alvorlig i betragtning af, at Demirtaş var en af ​​lederne af oppositionen, og at de lokale myndigheder ikke ordentligt opvejede alternativerne til varetægtsfængsling, var den fortsatte tilbageholdelse uforholdsmæssigt omfattende og derfor også en overtrædelse af A3P1.

Dommen blev henvist til domstolens storkammer, som behandlede sagen den 18. September 2019. Et af hovedpunkterne i Domstolens begrundelse var imidlertid, at den lokale domstol udelukkende havde forlænget varetægtsfængslingen før retssagen baseret på en formel anmodning fra anklagemyndigheden. Retten gjorde det samme igen ved afslutningen af ​​den nuværende fase af retssagen, omend ved en flertalsafgørelse. Dommernes adfærd på det nuværende stadium af retssagen rejste ikke bevis for en manglende uafhængighed, eftersom flertallet stadfæstede anklagemyndighedens begæring om, at Demirtaş bør forblive varetægtsfængslet, på trods af ovenstående begrundelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som også påberåbt af forsvaret.

Den 2. september 2019 besluttede retten i Tyrkiet at løslade Demirtaş. Enhver beslutning om at løslade en hvilken som helst person fra ulovlig tilbageholdelse er selvfølgelig en positiv beslutning. Men i dette tilfælde kan ingen objektiv observatør forklare, hvorfor dette er sket netop nu, kun seksten dage før høringen og afstemningen i Menneskerettighedskommissionens Storkammer og efter at tidligere anmodninger blev afslået otteogtres gange. Men Demirtaş blev ikke løsladt, da han i mellemtiden blev dømt i en anden sag mod ham.

Om morgenen den 20. september 2019 ringede anklagemyndigheden i Ankara til fængselsmyndighederne i Edirne, hvor Demirtaş tilbageholdt, og gav ordre til at Demirtaş skulle deltage i en optaget video-lydkonference. Da Demirtaş blev indkaldt til dette, fik han at vide, at anklageren i Ankara ønskede at bruge hans udtalelser som anklaget i forbindelse med begivenhederne den 6.-8. oktober 2014 [jb-kommentar: Om disse anklager, se Selahattin Demirtaş: Komplottet, der blev udklækket om HDP omkring Kobane, https://www.nudem.dk/42064-2/.]

Som svar udtalte Demirtaş, at han under hensyntagen til omfanget af de beskyldninger, der blev rettet imod ham, det faktum, at han fortsat blev holdt i fængsel og indkaldt over et videokonferencesystem, samt at han ikke havde nogen advokater til stede, så vil han gerne afgive en erklæring på en senere dato og gøre det personligt. Derefter blev processen omkring at afhøre Demirtas afsluttet. Om eftermiddagen den 20. september 2019 blev Demirtaş’ advokater samt Edirne-fængslets myndigheder underrettet over telefonen om, at anklagemyndigheden bad om en varetægtsfængsling af Demirtaş. Det tankevækkende var, at det Ankaras 1. kriminalret, der beordrede varetægtsfængsling af Demirtaş om aftenen den 20. september 2019 og ikke den lokale domstol.

Ordren om varetægtsfængsling henviser til efterforskningen under nr. 2014/146757, som angiveligt  blev gennemført af Ankaras anklagemyndighed på grund af begivenhederne 6.-8. oktober 2014 i henhold til artikel 214, § 3 i straffeloven, som omhandler lovovertrædelser for at forstyrre statens enhed og integritet, tilskyndelse til at dræbe for at skjule en lovovertrædelse og ødelægge beviser for en anden lovovertrædelse eller for at undgå ængstelse ved opfordring til røveri, sammen med mere end én person om natten, for at sikre en fordel for en kriminel organisation, tilskyndelse til at fratage en anden sine friheder, ved at bruge magt, trusler eller bedrageri. Med denne beslutning er Demirtaş blevet varetægtsfængslet for det samme sæt begivenheder, som er rejst om gadeuroligheder mellem den 6.-8. oktober 2014, og som han blev varetægtsfængslet for den 4. november 2016 og efterfølgende blev frigivet for den 2. september 2019. Denne seneste handling fra Ankaras anklager og Ankaras 1ste domstol er skamløse fortsættelse af en politisk motiveret retslig chikane af Demirtas og er skæmmet af åbenlyse uregelmæssigheder.

Efter beslutningen om at løslade Demirtaş den 2. september 2019, og så længe han ikke var dømt for en anden forbrydelse, havde Demirtas en reel chance for at blive løsladt den 20. september 2019, da han officielt havde opfyldt de krævede betingelser for sin ret på denne dato. Det er på denne dato, hvor han endnu engang bliver tilbageholdt i forbindelse med en efterforskning, som han ikke er mistænkt for, men som handler om begivenheder, som han i øjeblikket er anklaget for. Beslutningen om at tilbageholde Demirtaş eliminerer fuldstændigt enhver retssikkerhed og forudsigelighed og er derfor et uomtvisteligt bevis for de politiske motiver, der ligger bag Demirtas frihedsberøvelse siden 4. november 2016. 

For præsident Erdoğan, der tidligere sagde at ”vi vil gennemføre et modangreb og afslutte jobbet” blev svaret på Domstolens afgørelse af 20. november 2018 straks efterfulgt af den endelige beslutning om at give Demirtaş en ekstraordinær hård straffedom for terror propaganda. En dag efter Demirtas nye varetægtsfængsling den 20. oktober 2019 og tre dage efter høringen i den Europæiske Menneskeretsdomstols storkammer, sagde præsident Erdoğan, at “vi kan ikke løslade disse mennesker, hvis vi løslader dem, vil vores martyrer drage os til regnskab for det til evig tid” med henvisning til Demirtas og den tidligere HDP-medforkvinde,Figen Yüksekdağ, som nu også er fængslet. 

Lederen af den vigtigste opposition CHP, Kemal Kılıçdaroğlu udtalte sig efter den sidste varetægtsfængsling af Demirtas og sagde, “Alle ved, at der ikke er retfærdighed i Tyrkiet, der er løbende politisk pres på dommere. Varetægtsfængslingen, efter ønske fra den politiske magt, af Selahattin Demirtaş, som allerede skulle have været løsladt, er faktisk en juridisk katastrofe. Han siger, at ‘vi kan ikke løslade disse mennesker’ og giver dermed udtryk for, at han er dommeren. Han fortæller dommeren, hvordan han skal dømme. Dommeren siger, at ’det var det, herren ønskede, så vi vil holde ham fængslet’, fordi hans samvittighed blev lejet ud” og understregede dermed den politiske karakter af afgørelsen. 

Præsidenten Erdogans udtalelser og den ulovlige, politiske og uberettigede varetægtsfængsling af Demirtas leverer endnu et bevis for de politiske motiver bag hans varetægtsfængsling og retssagen, og de tætte tidsmæssige bånd, der eksisterer mellem de politiske motiver og domstolens handlinger, på måder, der er åbenlyst uregelmæssige. Dette bekræfter også vores bekymringer, der blev udtrykt under høringen i den Europæiske Menneskeretsdomstols storkammer, at på grund af den klare politiske indflydelse på retsvæsenets handlinger “selvom han løslades i morgen, så står Demirtaş over for et liv under konstant risiko for tilbageholdelse og fængsling”.  

Endelig har forfatningsdomstolen for nylig afsagt en dom til fordel for Demirtaş, dateret 09.06.2020, appl. No: 2017/38610. Forfatningsdomstolen undersøgte varetægtsfængslingen af ​​Demirtaş forud for retssagen mellem datoerne 04.11.2016 og 07.12.2018. Retten afgjorde, at beslutninger truffet af de lokale domstole, der er udtrykt i formelle termer, ikke kan betragtes som tilstrækkelige til at retfærdiggøre en persons tidlige og fortsatte varetægtsfængsling før en retssag. Retten mente endvidere, at de retlige myndigheder forlængede Demirtas tilbageholdelse med begrundelser, der ikke kan anses for at være “tilstrækkelige” til at retfærdiggøre dens varighed. 

På trods af alle ovenstående kendsgerninger er Demirtaş stadig i forvaring i Edirnes Type F Fængsel, og har været det siden 4. november 2016.

Oversættelse fra engelsk: Jesper Brandt

***—****