OM DEMIRTAŞ

Selahattin Demirtaş’ liv og virke

Opvækst og uddannelse

Selahattin Demirtaş blev født i 1973 af kurdiske forældre i den kurdiske by Elazığ (med ca. ½ mill. indbyggere) i en familie med 6 andre søskende. Allerede som ung blev han stærkt konfronteret med sin kurdiske identitet, da han som 18-årig deltog i begravelsen af den myrdede kurdiske politiker og menneskerettighedsadvokat Vedat Aydin. Det blev en voldsom oplevelse, da politiet skød ind i forsamlingen af fremmødte gæster ved begravelsen. Der blev aldrig rejst sigtelser i sagen, som fik stor betydning for Demirtas’ senere udvikling.

Efter afsluttet studentereksamen i Elaziğ tog han adgangseksamen til en prestigefyldt uddannelse i maritim handel og forvaltning på universitetet i Izmir. Her blev det imidlertid klart for ham, at prestigen også omfattede en tæt tilknytning til tyrkisk nationalisme, og at han på grund af sit i kurdiske engagement ville komme til at stå overfor politiske problemer, der ville tvinge ham til at forlade skolen uden at kunne afslutte sin uddannelse. Han tog derfor endnu en adgangseksamen til universitetet for at kunne studere jura ved universitetet i Ankara. Efter sin embedseksamen arbejdede Demirtaş som freelance advokat i en periode, før han blev medlem af forretningsudvalget for afdelingen af Human Rights Association (IHD) i den kurdiske ’hovedstad’ Diyarbakır. IHD-formanden på det tidspunkt var Osman Baydemir, der blev valgt som borgmester i Diyarbakır ved det følgende lokalvalg, hvorefter Demirtaş erstattede ham som formand for Diyarbakır IHD – netop den post som Vedat Aydin havde haft før han blev myrdet. I løbet af sin embedsperiode som formand fokuserede foreningen kraftigt på det stigende antal uopklarede politiske mord i Tyrkiet.

Partimæssig tilknytning

Internationale kommentatorer har ofte beskrevet Demirtaş som en ’kurdisk Obama’. Han startede sin politiske karriere som medlem af ”Det Demokratiske Samfundsparti (DTP) i 2007. Han blev valgt til parlamentet og blev talsmand for parlamentsgruppen i en alder af 34 år. DTP blev lukket af den tyrkiske højesteret i 2009 for påståede forbindelse til PKK, hvorefter partiets parlamentsmedlemmer skiftede over til Freds- og Demokrati-partiet (BDP). BDP holdt sin første kongres i 2010 og valgte Selahattin Demirtaş og Gültan Kişanak som sit formandskab. Demirtaş stillede op for BDP til parlamentsvalget i 2011 på en større liste, som BDP var gået med i, hvilket gav problemer for partiets kandidater. Han gjorde indsigelser mod valget, og blev derefter genvalgt til parlamentet som uafhængig kandidat.

Demirtaş sad i BDPs formandskab i den periode, hvor fredsprocessen og forhandlingerne mellem regeringen og PKK formidlet af Abdullah Öcalan blev kick-startet i Tyrkiet. I 2014 blev han og Figen Yüksekdağ valgt til formandskabet for Folkets Demokratiske Parti (HDP). Det var et nyt initiativ, der blev skabt under en koalition mellem BDP og forskellige politiske partier og organisationer knyttet til ’Folkenes Demokratiske Kongres’ (HDK). Det skete i håb om at kunne tiltrække venstrefløjsvælgere til præsidentvalget i Tyrkiet i 2014. Demirtaş blev opstillet og fik en tredjeplads med 9.77% af stemmerne. Det nye formandsskab ledede også HDP ved parlamentsvalget i 2015, hvor HDP opnåede en fjerdeplads med 13.12% af stemmerne og fik 80 ud af 550 pladser i parlamentet.

Retsforfølgelse og frihedsberøvelse

Demirtaş har flere gange stået over for trusler på grund af sin politiske aktivitet. Den 22. november 2015 overlevede han et attentatforsøg.

I foråret 2015 standsede Erdogan fredsprocessen med PKK, da det gik op for ham, at det ikke ville stille ham bedre op til det kommende parlamentsvalg og i hans planer om at indføre et mere centraliseret præsidentstyre. Han begyndte igen at slå hårdt ned på HDP og stort set alle kurdiske politikere.

I maj 2016 ophævede det tyrkiske parlament den parlamentariske immunitet for en række HDP-politikere, herunder HDP-ledelsen. D. 4. november 2016 blev Demirtaş arresteret sammen med Figen Yüksekdağ og flere andre fra HDP, anklaget for at sprede propaganda for PKK. Anklagen mod Demirtaş hævdede, at han havde givet instrukser til PKK-grupper og provokeret dem under de protester, der d. 6-8 oktober 2014 rejste sig i flere tyrkiske byer, som følge af Tyrkiets passivitet under Islamisk Stats angreb på Kobane. Under protesterne blev 53 menneskers dræbt og der fandt en række brandstiftelser sted. Det var imidlertid med stor sandsynlighed præsident Erdoğan selv, der havde foranstaltet drabene (der næsten alle gik ud over medlemmer af HDP) og brandstiftelserne (der gik ud over kurdiske butikker), tydeligt gennemført af tyrkiske specialstyrker og andre højremilitser. Demirtaş har skrevet en detaljeret redegørelse for komplottet (se https://www.nudem.dk/42064-2/ ).

D. 18. januar 2017 meddelte tyrkiske anklagere, at de ville rejse krav om en 142-årig fængselsstraf for Demirtas, baseret på over hundrede anklager mod ham. D. 7. september 2018 blev han idømt 4 år og 8 måneders fængsel for en tale, han havde holdt helt tilbage ved en Newroz (nytårs)-tale fem år tidligere, d. 20. marts 2013.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræver Demirtaş løsladt

Den 20. november 2018 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Demirtaş skulle løslade fra varetægtsfængsling og beordrede Tyrkiet til at betale ham 25.000 Euro. D. 30. november 2020 afgjorde en domstol i Tyrkiet, at han fortsat skulle tilbageholdes på trods af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse om at løslade ham. Ifølge den tyrkiske domstols dom var Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse ikke endelig og derfor ikke bindende for Tyrkiet.

D. 22. december 2020 blev en appelsag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ’Store afdeling’ afgjort, der bekræftede og stadfæstede den tidligere dom, som dermed er blevet endelig og bindende for Tyrkiet. På dette grundlag har Menneskerettighedsdomstolen endnu engang krævet Demirtaş’ ”øjeblikkelige løsladelse”. En tyrkisk domstol har imidlertid som modtræk valgt at afsige en dom for en ny forbrydelse (der i realiteten er en sag, der tidligere er blevet rejst mod Demirtaş) for derved at kunne fastholde fængslingen af ham trods Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, som Tyrkiet ellers er forpligtiget til at følge.

Erdogan slår igen og HDP og Demirtaş spærres inde i tyrkisk politik

Den forværrede økonomiske situation i Tyrkiet, Tyrkiets aggressive udenrigspolitiske eventyr, Erdogans aftagende vælgerstøtte, valget af Biden i USA og øgede konflikter med EU, har de seneste måneder isoleret Erdogan og Tyrkiet mere end nogen sinde. Et forsøg på at rette forholdet op fra Erdogans side med annonceringen af et større reformprogram ser ud til at være faldet til jorden, da han samtidigt på en række fronter har skærpet angrebet på menneskerettigheder, retssystemet og den tyrkiske opposition. Så meget tyder på, at Erdogan nu binder sig tættere til sin regeringspartner MHP og forbereder en yderligere centralisering af hans præsidentmagt på et mere markant islamisk grundlag. Det sker bl.a. ved at støtte MHP i dets krav om et permanent forbud mod HDP-partiet. Han har d. 17. marts 2021 sat Tyrkiets statsanklager, Bekir Sahin, til at påbegynde en retssag med anklager mod HDP for ”at ødelægge den tyrkiske stats enhed og integritet” med henblik på at opløse HDP ved forfatningsdomstolen. Stort set alle HDP-delegerede har fået frataget deres parlamentariske immunitet, og mange er blevet fængslet. For en sikkerheds skyld følger man op med angreb mod partiet også på andre områder, som f.eks. omlægning af valgdistrikter i Tyrkiet, for at sænke HDPs muligheder for valg af delegerede til Parlamentet, såfremt forbuddet ikke kan gennemføres. Disse tiltag viser, hvor vigtige angrebene på HDP er for Erdogans strategi for at bevare sin magt. Og hvor afgørende det er for ham at forhindre den tyrkiske opposition i at kunne samle sig. En central brik i strategien er fortsat at kunne holde Selahattin Demirtaş væk fra muligheden for at kunne gøre sig gældende i tyrkisk politik.

Forfatteren Selahattin Demirtaş

Siden d. 4. november 2016 har Demirtaş således været tilbageholdt i et særligt sikret fængsel i Edirne, en grænseby nær Grækenland og Bulgarien, langt væk fra Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, hvor hans familie bor. Han har ikke tilladelse til at modtage besøg af parlamentarikere fra HDP.

Selahattin Demirtaş er gift med Başak Demirtaş, der besøger ham i Edirne-fængslet en gang om ugen. De har to piger, Delal og Dılda.

Under sit fængselsophold har han skrevet en novellesamling med titlen Seher. Den tyrkiske udgave af Seher har angiveligt solgt mere end 200 000 eksemplarer. Han har også skrevet bogen Devran i fængslet, og i 2020 blev bogen Leylan udgivet, og Demirtaş har erkendt, at han foretrækker en karriere indenfor litteratur snarere end indenfor politik.

Jesper Brandt, især baseret på oplysninger fra https://en.wikipedia.org/wiki/Selahattin_Demirta%C5%9F

Tekster på dansk af og om Selahattin Demirtas:

Selahattin Demirtaş’ Newroz tale på Taksim pladsen , Istanbul, 17. marts 2013. https://geografinfo.dk/index.php/2018/05/16/16-maj-2018-selahattin-demirtas-newroz-tale-paa-taksim-pladsen-istanbul-17-marts-2013/  

Selahattin Demirtaş nomineret til Nobels fredspris, 5. februar 2019. https://www.nudem.dk/selahattin-demirtas-nomineret-til-nobels-fredspris/

Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling, 19. februar 2019. https://geografinfo.dk/index.php/2019/03/01/1-marts-2019-brev-fra-selahattin-demirtas-til-eu-parlamentet-og-europaraadets-parlamentariske-forsamling/

Demirtaş: Vi er forpligtet til at opretholde vores fredelige kamp med vores parti HDP og andre oppositionsstyrker, 24. november 2019. https://www.nudem.dk/demirtas-vi-er-forpligtet-til-at-opretholde-vores-fredelige-kamp-med-vores-parti-hdp-og-andre-oppositionsstyrker/

Basak Demirtaş: Demirtaş’ helbred forværres, 13. januar 2020. https://www.nudem.dk/basak-demirtas-demirtas-heldbred-forvaerres/

Europapolitikere fordømmer det seneste angreb på HDP, 26 september 2020. https://geografinfo.dk/index.php/2020/10/07/26-september-2020-europapolitikere-fordoemmer-det-seneste-angreb-paa-hdp/

Demirtaş: Komplottet, der blev udklækket mod HDP omkring Kobane, 30. oktober 2020. https://www.nudem.dk/42064-2/

Oppositionen bør afsløre hemmeligt pro-regeringsnetværk, siger Demirtaş, 10 marts 2021. https://www.nudem.dk/oppositionen-boer-afsloere-hemmeligt-pro-regeringsnetvaerk-siger-demirtas/